Brug af Kompressionsstrømper

Kompressions strømper er blevet meget populære de senere år og er efterhånden udbredt fra at være noget elite løbere bruger, til at også motionister i alle former bruger dem.

Hvis man skal sætte en finger på hvor og hvornår kompressionstrømperne for alvor fik offentlighedens opmærksomhed, så var det i forbindelse med at den kvindelige engelske løber Paula Radcliffe satte verdensrekord på maraton distancen i 2003. Hun var der iført de karakteristiske lange strømper som vakte en vis undren for mange der så løbet. Hun havde dog allerede på det tidspunkt løbet med kompressionstrømper i en længere periode, men det var nok dels det at hun vandt London Marathon i en verdensrekordtid på 2:15:25 og samtidig slog de ellers så dominante østafrikanske løbere, der fik andre løbere til at overveje om det mon var strømperne der var en del af hemmeligheden bag hendes succes.

I dag er der stort set ikke et løbetøjsfirma der ikke har kompressionstøj fra strømper til heldragter i deres sortiment. Samtidig skriver samtlige firmaer om lyksalighederne ved at bruge kompressionstøj og dette bakkes op af henvisninger til videnskabelige undersøgelser og de sædvanlige rosende udsagn fra brugere af produkterne.

Der er primært tre argumenter for at bruge kompressionsstrømper. 1) Det skulle kunne medføre en bedre præstation, 2) de kan fremme restitutionen efter træning eller konkurrence og 3) de kan forebygge/ eller afhjælpe skader.

Det som strømperne blandt andet kan, er, at de kan forøge blodets tilbageløb fra benene ved at mindske underbenets volumen og ændre det venøse tilbage løb fra de overfladiske til de dybtliggende vener. Dette er veldokumenteret hos personer der er i hvile og derfor bruges denne type strømper til patienter med nedsat venøst tilbageløb og ved ex længere flyrejser hvor der ikke er nogen aktiv venepumpe. Hvis man på samme måde kan opnå et forøget venøst tilbageløb under fysisk aktivitet kan man evt. forvente, at det kan forøge iltoptagelsen og nedsætte mælkesyrekoncentrationen. Dette kan så medføre en bedre præstation. Samtidig vil det forbedrede tilbage løb efter træning evt. fremme restitutionen da man ex hurtigere vil fjerne mælkesyre fra musklerne og fremme blodgennemstrømningen. Det er stort set de samme argumenter som ovenstående der gælder den skadesforebyggende effekt.

Af de mere spekulative argumenter gælder det, at kompressionen medfører et højere tryk omkring musklerne og derfor en hurtigere ilttransport fra blod til muskel. Det forøgede tryk skulle også medføre at arterierne udvider sig og man derfor udover et forøget tilbageløb gennem venerne også opnår et forøget tilløb gennem arterierne.

Endvidere tilskrives en del af effekten fra strømperne at musklerne "ryster" mindre og derfor opnår man en forøget spændstighed i musklerne. Dette skulle også nedsætte udtrætningen af muskulaturen under arbejde. Det forbedrede "hold" på musklerne skulle også være en del af forklaringen på, at strømperne kan forebygge skader som skinnebensbetændelse og fibersprængninger i læggen.

Kigger man nærmere på de videnskabelige undersøgelser der er lavet på præstationseffekten af kompressionsstrømper er en undersøgelse fra J Strength Cond Res. 2009 en der ofte henvises til. Denne undersøgelse viser tilsyneladende en præstationseffekt på 6%. Dette blev påvist i en test hvor en række løbere skulle løbe til udmattelse ved stigende intensitet. Med kompressionstrømper kunne de holde ca. 1 min mere end uden, hvilket svarede til en præstationsfremgang på 6% og samtidig havde de et forøget sammenlagt energiforbrug - og dermed arbejde - på 5%. Ligeledes viste undersøgelsen en meget lille stigning i løbehastigheden ved specifikke mælkesyre niveauer. Forfatterne konkluderer dog, at den maksimale iltoptagelse (svarende til konditallet) kun var forøget marginalt og den underliggende grund til præstationsfremgangen er derfor spekulativ (1). En anden undersøgelse viser at en række løbere havde nedsat muskelømhed 24 timer efter 10 km med kompressionstrømper. I denne undersøgelse kunne man dog ikke spore nogen præstationsforbedring (2). En helt ny undersøgelse hvor man har undersøgt effekten af både strømper, tights og heldragter med kompressionseffekt kan heller ikke vise en præstationsfremgang i en række veltrænede løbere og triatleter (3).

Selvom der tilsyneladende ikke er det store videnskabelige belæg for at bruge kompressionsstrømper, så er det stadig vigtigt at påpege, at mange "almindelige" motionister kan have gavn af strømperne. Hvis man har problemer med det venøse tilbageløb eller lider af åreknuder kan strømperne afhjælpe dette. Ligeledes kan mange opleve at få "tunge ben" i løbet af dagen og her vil strømper være med til at give en følelse af lettelse af disse gener når man skal træne. Mange undersøgelser hvor man har spurgt løbere om deres opfattelse af at løbe med kompressionstrømper giver et billede af, at løberne opfatter træningen lettere, benene føles friskere og de føler at gener fra ømme skinneben og achillessene problemer er reduceret. Selvom dette i høj grad er subjektive udsagn så tæller det med i overvejelserne for og imod brugen af kompressionstrømper.

1) J Strength Cond Res. 2009 Jan; 23(1):101-5.
2) J Sports Sci. 2007 Feb 15; 25(4):413-9.
3) J Sports Sci. 2010 Apr; 28(6):609-14.

Se vores udvalg af Kompressionsstrømper her>>