Løbeskoens opbygning

I tidernes morgen var løb noget man foretog i bare fødder for enten at komme fra et sted til et andet, eller for at skaffe føde til sig selv og familien. Senere som vi fik mere tid mellem hænderne, blev det en fritidsbeskæftigelse, og snarere noget man gjorde fordi man havde tid og mulighed. I takt med den teknologiske udvikling blev det selvfølgelig mere og mere almindeligt at have noget på fødderne. Og også mere og mere nødvendigt, da underlagene der blev løbet på, blev hårdere og hårdere.

Oprindeligt var skoene helt i læder og havde pigge så man kunne stå fast, og ikke de store tekniske vidundere, og det var faktisk først efter midten af det 19. århundrede, at der begyndte at være forskel på højre- og venstresko. Et stort gennembrud var, da man efter 1832 begyndte at kunne få en gummisål til at sidde fast på overdelen. Dette gav nogle dejligt lydløse sko, hvilket blev populært hos listetyve (Sneak thiefs), hvorfor de siden fik populærnavnet sneakers.

Siden dengang er udviklingen fortsat, men det var først sent i 1970'erne at skoene blev egentlige teknologiske udstyrsstykker. Udviklerne begyndte at tage mere og mere hensyn til løbernes anatomi og det faktum, at asfalt efterhånden var temmelig udbredt. Dette betød, at der blev forsket mere og mere i støddæmpning og senere også i at give skoene den rette stabilitet. Nu er en løbesko nærmest et teknisk vidunder, hvor der ligger mange tanker bag alle detaljer.

Skoen er grundlæggende bygget op af tre dele: overdel, mellemsål og slidsål.

Overdelen er lavet i en kombination af åndbare netmaterialer, mere fast og støttende kunstlæder, en hælkappe i plast og selvfølgelig snørebånd. Det er til dels overdelen der afgør, hvor komfortabel, en sko opleves. Kravene til overdelen er mange og ofte modstridende:

- man ønsker som oftest en god fast hælkappe; men den må på den anden side heller ikke føles for stiv og smal, da den så kan give vabler.

-man ønsker en dejlig blød fornemmelse om foden og god plads til tæerne, så de frit kan bevæge sig; men igen vil man stadig have noget hold på foden, da effekten fra hælkappe og mellemsål ellers går tabt.

- sluttelig ønsker man selvfølgelig, at skoen kan snøres godt til og at snørebåndene har en passende længde og holdbarhed.

Mellemsålen er vel nok den mest teknologiske del af skoen, og det er her de fleste hemmeligheder fra leverandørens side ligger gemt. Det er mellemsålen, der sørger for støddæmpning og den ønskede stabilitet og styring af foden. Den er tidligere blevet lavet af PU (Polyurethane) og/eller EVA (Ethyl Vinyl Acetat), hvor EVA er det mest støddæmpende og lette, men PU er til gengæld mere holdbart. Nu er mellemsålen efterhånden blevet videreudviklet så alle leverandører har deres eget patent på materiale og navn, hvor egenskaberne ligesom for overdelen til dels kan være modstridende, idet man ønsker noget der både er blødt og stødabsorberende men samtidig stabilt, og selvfølgelig holdbart.

Den specifikke opbygning af mellemsålen udgøres som oftest af følgende delelementer:

- en ekstra blød landingszone (crash pad) på ydersiden af hælen, der sørger for at fodens isæt bliver så skånsomt som muligt.

- støddæmpningen i hæl og forfod. Denne kan udgøres af mange forskellige materialer som for eksempel luft, gele eller EVA-lignende skummaterialer.

- evt. en zone på medial side (indersiden) af sålen, hvor materialet er lidt fastere end i resten af mellemsålen. Dette er for at forhindre overpronation.

Slidsålen er det stykke af skoen, der er i kontakt med underlaget. Denne er nu om stunder lavet i flere forskellige slags gummi alt efter hvor på sålen den sidder. I områder med højt slid, hvilket primært er på ydersiden af hælen, er den hårdeste og mest slidstærke gummiblanding placeret. Denne blanding indeholder oftest carbon og er relativt tung, så i områder med mindre kraftig påvirkning, anvendes gummiblandinger, der er iblandet luft for at gøre dem mere støddæmpende og lettere.

Disse tre elementer af skoen kan varieres i det uendelige. Dette betyder, at der er et rigtig stort spænd fra den letteste og blødeste neutrale sko, til den mest stabile motion control sko med den meget faste mellemsål. På grund af dette, er det vigtigt at finde ud af, hvor på skalaen, din løbestil passer ind, så skoen kan komplettere dig mest muligt som løber.

For at slutte, hvor vi begyndte, nemlig med løb på bare fødder, er noget af det nye inden for løbesko, netop en sko, der imiterer dette. Altså en sko, hvor man ikke fokuserer så meget på støddæmpning og stabilitet, men i stedet lader foden arbejde og på den måde styrke sig selv. Dette skulle give stærkere fødder og underben, samt et kraftigere afsæt. Det er dog nok ikke alle løbere, der er klar til dette, men det er en spændende tanke.