Del denne side:

Achillessenebetændelse

Ca. 20 procent af alle løberelaterede skader stammer fra Achillesenen. Achillesenen udspringer fra de store muskler i underbenet (Soleus og Gastrognemius) og tilhæfter på hælbenet. Lægmuskler og Achillesenen er belastet i afsættet i løbebevægelsen, hvis man er forfodsløber er Achillesenen ekstra meget belastet.

Achilles

HVAD:
Man vil opdage Achillesenebetændelse ved at der kommer ømhed under løbeturen, morgenømhed/stivhed som kan varmes væk når man har gået lidt på fødderne.
Achillesenen er øm hvis man trykker på den og berøring af hælkappen fra skoen kan give smerte, ved kraftig irritation ses hævelse og rødme og der mærkes en fortykkelse og knitrende fornemmelse ved berøring.

HVORFOR: 
Achillesenebetændelse er ofte en overbelastningsskade, der er opstået ved, at man har løbet for mange, for lange ture eller har trænet for intensivt i forhold til Achillesenens styrke.
Forkerte sko har også en betydning. det er vigtigt, at skoens opbygning passer til fodtype. Det ses ofte at løbere med tendens til overpronation som ikke har en sko der støtter godt nok, vil udvikle Achillesenebetændelse. Hvis skoens hælkappe er for bred i forhold til foden kan hælbenet vrikke fra side til side og give betændelse, en for løs snøring af skoen også give achilleseneproblemer. Sidst skal nævnes at nogle løbere oplever at hælkappen på løbeskoen støder på Achillesenen og derved giver en friktionsskade. Ofte opstår Achillesenebetændelse ved en kombination af ovennævnte faktorer.

HVAD KAN MAN SELV GØRE:
Nedsætte træningsmængden, finde ud af årsagen, Få undersøgt om du træner i den optimale sko.
Isbehandle, smøre med antiinflamatorisk creme (Voltaren, Ibutop eller Felden) lave ekscentriske øvelser.
Lægge en lille hælforhøjelse (5 - 8 mm) i begge sko for at lette trækket på senen.
Træne alternativt: cykle, svømme, styrketræne, ro, for at lave aktiv restitution og for at vedligeholde den fysiske form i løbepausen.

FYSIOTERAPEUTEN KAN: 
Stille en sikker diagnose, finde årsagen, behandle med ultralydsbehandling, tværmassage, akupunktur, Chokwave og instruktion i genoptræningsøvelser.
Massere lægmuskulaturen hvis denne testes til at være for stram og spændt og derved giver et stræk i senen.
Det man kalder ekscentriske øvelser har vist sig at være yderst effektivt til at styrke og forlænge Achillesenen så man ikke oplever at senen bliver overbelastet igen.

LÆGEN KAN: 
Ultralydsdiagnostisere, give blokader

Download PDF >