Iltoptagelsen er mest afgørende for præstationen

I en undersøgelse fra Australien har man undersøgt sammenhængen mellem forskellige fysiske variable og præstationen. Som mål for præstationen testede man den maksimale løbehastighed.

Af: Tom Gruschy Knudsen

Det er en almen antagelse, at en løbers maksimale hastighed er bestem af tre variable: 1) den maksimale iltoptagelse, 2) udnytning af iltoptagelsen (% af maksimal iltoptagelse) og 3) løbeøkonomien. Udnytningen er bestemt af faktorer som ex mælkesyreproduktion og lokale tilpasninger i muskulaturen mens løbeøkonomien ex afhænger af muskelfibersammensætningen og evnen til at ophobe energi i muskel-/senevævet.

For at afdække hvilken af ovenstående variable der har den største betydning rekrutterede man 34 erfarne langdistanceløbere som blev testet fire gange i løbet af de 17 uger undersøgelsen varede. Denne gruppe løbere kan betegnes som det man populært kalder "supermotionister". Resultaterne fra undersøgelsen viser, at der var størst sammenhæng mellem ændringer i iltoptagelsen og den maksimale løbehastighed i denne gruppe af løbere. Med andre ord betyder dette, at det bedst kan "betale" sig at forbedre sin iltoptagelse frem for ex løbeøkonomien. Der skal en større ændring til i løbeøkonomien for at opnå en fremgang i løbehastigheden i forhold til en ændring i iltoptagelsen.

Det skal dog siges, at gruppen ikke gennemførte noget specifikt træningsprogram til at fremme nogen af de testede variable. Undersøgelser viser at man med specifik styrketræning kan forbedre løbeøkonomien betragteligt indenfor en kort periode, og dermed kan dette have en større betydning end ex iltoptagelsen.

Et spørgsmål der ikke besvares i undersøgelsen er hvordan man bedst forbedrer sin maksimale iltoptagelse, men det er igen en almen antagelse, at dette bedst gøres gennem intensiv træning - typisk intervaltræning.

Kilde:
Philo U. Saunders, Amanda J. Cox, Will G. Hopkins, and David B. Pyne
Physiological Measures Tracking Seasonal Changes in Peak Running Speed
International Journal of Sports Physiology and Performance, 2010, 5, 230-238