Formtest – gør det simpelt
Hvor god er jeg? Kan jeg blive bedre? Og hvor gode er de bedste
løbere til sammenligning? Til at finde ud af dette er der en masse
muligheder for testning.
Af: Tom Gruschy Knudsen
Man kan kaste sig over de forgyldte testformer hvor man i et
testcenter får målt sin iltoptagelse direkte ved hjælp af avanceret
udstyr. Samtidig kan man få målt en masse andre parametre som puls,
mælkesyre og løbeøkonomi der evt. kan bruges til vurdering af den
øjeblikkelige form. Som sådan burde denne form for testning være
den mest optimale vil man tænke, men der er både en del faldgruber
og også usikkerhed ved denne form for testning. Derudover er det
ikke altid muligt direkte at overføre de resultater man ser for
iltoptagelse og mælkesyre til noget egentligt brugbart.
Derimod er en af de mest simple testformer der findes den gode
gamle Coopers Test hvor man løber så langt som muligt på 12 min.
Testen kræver ikke noget avanceret udstyr og tester løberens evne
til at præstere direkte. Når man løber en Cooper Test får man sit
kondital beregnet, men i sig selv kan man ikke bruge det til særlig
meget. Løber man længere ved næste test får man et højere kondital
og omvendt hvis man løber kortere. Der er dog en stor usikkerhed på
en sådan estimering af konditallet, hvilket gør det uholdbart i
virkeligheden. Det interessante er derimod distancen man løber, for
det er den man kan bruge i en videre estimering af ens præstation
på andre distancer. Som sådan behøver man ikke en gang at løbe en
decideret Coopers test, men man kan tage udgangspunkt i sin seneste
konkurrence, hvor man ved man har løbet optimalt.
Ved at bruge vores beregner her på siden kan
man indtaste sin distance på Cooper Testen og se hvordan man burde
kunne præstere på andre distancer. Der er selvfølgelig meget stor
variation i forskellige personers evne til at præstere optimalt på
forskellige distancer. Nogle løbere vil være bedst på de kortere
distancer, mens andre vil være bedst på længere distancer. De
forskellige beregningsmetoder tager udgangspunkt i eliteløbere der
præsterer optimalt på en given distance. Man kan fx vurdere
verdensrekorderne på de officielle mesterskabsdistancer og dermed
har man et udtryk for den absolut bedste præstation der er opnået.
Man kan dermed tillade sig at sige, at for at sætte verdensrekord
på maraton, burde man i princippet være i stand til at sætte
verdensrekord på andre distancer. Denne sammenhæng holder
selvfølgelig ikke i virkeligheden, men på distancer der ligger
'tæt' på hinanden som halvmarathon og marathon eller 5km og 10km
burde der ikke være den store forskel. Et andet forhold er, at man
skal vurdere sig selv på den måde, at man skal være optimalt trænet
og forberedt til den givne distance.
Tager vi fx udgangspunkt i Haile Gebrselassie så kan vi indsætte
hans rekord for halvmaraton på 58.55 min i beregneren og dermed se,
at han teoretisk skulle kunne løbe et maraton på 2:04.01 timer,
hvilket jo svarer stort set fuldstændig ens med hans verdensrekord
på 2:03.59. Hvis vi i stedet tager den danske rekordholder på
maraton Henrik Jørgensen, så er hans danske rekord på maraton
2:09.43 timer og dette svarer til at han burde kunne løbe et
halvmaraton på 1:01.38. Dette levede han ikke helt op til da hans
PR på halvmaraton 'kun' er på 1:02.07, men til gengæld er det
tættere på den danske rekord sat af Carsten Jørgensen på
1:01.55.
Så hvis man her og nu ex løber 3000m på en Coopertest og man føler
man har givet sig 100% optimalt, ja så kan ved hjælp af beregneren
få et indtryk af ens potientiale på andre distancer hvis man er
optimalt trænet til denne distance med samme form. Det vil betyde,
at man kan løbe et maraton på 3:20.17 timer og man kan samtidig se
hvor hurtigt man 'bør' kunne løbe på de andre distancer.
Du finder beregneren her
>>