Borg skalaen

Borgs skala er et værktøj til "vurdering af oplevet anstrengelse" under fysisk aktivitet.

Af: Tom Gruschy Knudsen

Udtrykket er oversat fra den engelske term "rating of percieved exertion" forkortet RPE. Skalaen er udviklet af psykologen Gunner Borg i 1967-68 og er en sammenkobling af psykologiske og fysiologiske aspekter under fysisk aktivitet. Dette psyko-fysiske aspekt bygger på sammenhængen mellem arbejdspuls og graden af psykisk oplevet belastning.

Den mest benyttede skala går fra 6 - 20 og angiver pulsintervallet fra 60-200. Værdien 6 angiver ingen anstrengelse overhovedet svarende til hvilesituationen hvor pulsen ofte er 60. Værdien 20 angiver maksimal anstrengelse svarende til maksimal pulsen som for en 20 årig ofte er på 200. Skalaen er mest anvendelig indenfor konditionsidrætter, men er adapteret til andre typer arbejde, hvor der dog ingen sammenhæng er mellem puls og oplevet anstrengelse.

Skalaen kan angives som åben, hvilket vil sige at personen, der vurderer sin anstrengelse kan angive værdier over 20. Dette er praktisk ved ex langvarigt statisk arbejde, hvor smerteoplevelsen på trods af en ikke maksimal indsats kan medføre, at arbejdet over tid vil opleves ekstremt anstrengende.

Skalaen har vist sig praktisk anvendelig og er god at benytte, da den er et standardiseret udtryk for oplevet anstrengelse, der er indført og accepteret i hele verden, specielt til videnskabelig brug. En træning der fx betegnes som let, middel eller hård kan udføres vidt forskelligt fra udøver til udøver, alt efter deres subjektive opfattelse af betegnelsen. Desuden er der ikke nogle faste betegnelser for en given intensitet indenfor træningslæren, hvor hver enkelt træner kan have sine termer, hvilket yderligere kan forvirre begreberne. Ved at bruge en skala som Borgs, vil man bedre kunne angive og sammenligne træningsintensiteter.

I mange tilfælde er det ikke muligt, at angive relative belastninger til træningsprogrammer, fordi udøverne ikke har mulighed for at bestemme deres puls eller O₂ optagelse. Relative belastninger kan dog angives som procentdel af en maksimal arbejdsbelastning ex i km/t, watt eller kg.

Da den reelle belastning er afhængig af ydre faktorer som temperatur, vind, terrænbeskaffenhed osv. og da angivne arbejdsbelastninger endvidere ikke tager forbehold for personens oplagthed både psykisk såvel som fysisk, har træningsbelastning bestemt ud fra Borg-skalaen vist sig anvendelig. Dette skyldes, at den oplevede anstrengelse er den "her og nu" gældende, og ikke er afhængig af en tidligere fastlagt maksimal belastning.