Del denne side:

Gratis løbetræning

Mange københavnere løber alene rundt om søerne men hvorfor ikke løbe sammen med andre? Er du nybegynder, eller har du lidt erfaring med at løbe, så tilbyder Marathon Sport gratis løbetræning fra Marathon Sport på Østerbro hver mandag kl. 17.00 og hver onsdag kl. 17.00 fra Marathon Sport Åboulevard.

Marathon Sport Gratis Løbetræning

To hold - alle kan være med!

Der er  to løbehold, så alle uanset niveau kan være med.

 

Du kan også tilmelde dig vores Gratis løbetræning gruppe på Facebook

Hold 1
…er begynderholdet. Hold 1 henvender sig primært til personer, som ikke har løbet tidligere, eller som kun har lidt løbeerfaring. Træningen vil primært bestå af skiftevis løb og gang. OBS: Dette hold kører kun på Østerbrogade om mandagen.
Hold 2 …er  holdet for letøvede løbere. Hold 2 henvender sig primært til løbere, der kan løbe 4-5 km eller længere. På hold 2 løber vi bl.a. fartleg, tempoløb og almindeligt løb.

Træningen ledes af erfarne løbeinstruktører Træningen bliver ledet af erfarne løbeinstruktører fra Marathon Sport. Løbeinstruktørerne er alle erfarne løbere med mange års træningserfaring.

Sådan er træningen sat sammen Træningen indledes altid med fælles opvarmning, så kroppen er klar til at præstere. Opvarmning kan være gang, let løb og forskellige kropsøvelser. Efter opvarmningen følger selve løbetræningen. Træningen afsluttes med udstrækning. Træningen varer ca. 45 min.

Bare mød op Du skal ikke melde dig til træningen - du møder bare op foran Marathon Sport på Østerbrogade 19, mandage kl. 17.00. Eller Marathon Sport Åboulevard ,1 onsdage kl.17.00.

Regler vedrørende træningen
Da vi er en masse der skal løbe sammen, er vi nødt til at have nogle enkelte regler for træning.

Man må ikke løbe med musik, da vi løber inde i byen og også passerer veje, fodgængere osv.

Ligeledes er det af sikkerhedshensyn ikke tilladt at deltage med babyjogger. Vi løber nemlig også på smalle stier og steder hvor der ikke er plads til babyjoggeren.


Du må ikke have din hund med til træning, så hvis du plejer at løbe med din hund, så må det være dens pausedag.


Hvis du gerne vil have dine børn med til træningen, så skal de være minimum 12 år.

Skal jeg melde mig til?
Du skal ikke melde dig til træningen - du møder bare op foran Marathon Sport på Østerbrogade 19 mandage kl. 17.00 eller Marathon Sport Åboulevard 1, onsdage kl. 17.00.

Træningsplan I menuen til venstre kan du se træningsplanen for de enkelte træninger.

Gratis Løbetræning foran butik

nyhedsbrev

Nye Produkter

Seneste Nyheder

  • Sommerfodtøj kan give løbeskader

    24. maj 2013

    Det kan ikke vare længe, før varmen for alvor bliver hængende - til glæde for de fleste løbere. Men husk at klipklappere og andet løssiddende fortøj kan stoppe dine sommer-løbedrømme, inden alt det sjove begynder.

    Læs mere >
  • Mænd mod kræft

    21. maj 2013

    Kræft er den største dødsårsag blandt mænd. Hver dag året rundt bliver 47 mænd ramt af kræft og 22 mænd dør om dagen. "Løb mod kræft" lørdag den 1. juni sætter fokus på kræft hos mænd. 

    Læs mere >
  • Marathon Sport løber også marathon

    21. maj 2013

    Det er stadig formiddag, men der er allerede PR kage på køkkenbordet på både Østerbrogade og Åboulevard. Glade smil og stive løberben præger således - også - i dag butikkerne.

    Læs mere >