Jeppe Harboe

Ekspertområde

Jeppe er 19 år og løber for Sparta. Han løber primært 5000m, men også 3000m er hans eksperdistance.

Min mor fik mig lokket med på en af hendes løbeture. Jeg løb 5 km på 36 min. Jeg begyndte senere at løbe mere regelmæssigt og begyndte at stille op til motionsløb. Mine resultater blev hurtigt bedre og i 2006 blev jeg tilbudt at deltage ved en træning i Sparta efter deltagelse ved et af deres løb (mini marathon). Jeg meldte mig ind i klubben med det samme og besluttede hurtigt at satse på løb, fremfor andre sportsgrene som jeg tidligere havde dyrket.

JeppeCrossChallenge

Bedste præstationer

Bedste præstationer: Svært at rangere de største præstationer, men skal noget fremhæves må det være en sejr på 3000 meter til Europa Cup for klubhold som det største resultat opnået i en senior konkurrence, mens de største resultater i ungdoms- og juniorkonkurrencer må være adskillige danske mesterskaber i cross, landevej og baneløb.

Siden er Jeppe blevet nordisk mester i cross for juniorer som den første dansker nogensinde!

Største oplevelse med løb

At deltage i Ungdoms OL!

Målsætning for i år

Junior EM. Tid for kvalifikation: 14.35 (5000 meter)

Tilrettelægning af træning

Aftaler en stævneplan i starten af sæsonen i samarbejde med min træner, som herefter tilrettelægger et grundigt træningsprogram med formtoppe ved årets vigtigste stævner.

Styrker og udfordringer når jeg løber

Min alsidighed ser jeg som en styrke. Kan konkurrere på mange distancer, da jeg til en vis grad besidder både en hurtighed samt en god udholdenhed. En af mine andre styrker er at min krop kan holde til meget træning, hvilket betyder at jeg hidtil ikke har haft afbræk i træningen pga. skader. Jeg skal dog forsat arbejde meget med blandt andet min løbeteknik.

Seneste nyt...

Vintertræningen er startet fint. Efter en lang sæson, så var det brugbart med to ugers træningspause inden vi for alvor startede op igen med en god træningslejr i England. Indtil videre har jeg haft to konkurrencer. Første runde af vinterturningen og nordisk mesterskab. Vinterturneringen var ikke fantastisk, men jeg blev alligevel bedste juniorløber. Til NM vandt jeg både individuelt og holdkonkurrencen. Næste stævne er EM cross d. 11. december i Slovenien.

Jeg var i weekenden i Slovenien for at løbe EM cross. Individuelt havde jeg ikke den bedste dag og sluttede som nummer 31 ud af 114 løbere. I holdkonkurrencen sluttede vi til gengæld på en 6. plads ud af 20 deltagende lande (ikke mange placeringer/sekunder fra bronzen), hvilket er det klart bedste danske junior resultat til dette mesterskab nogensinde.

Personlige rekorder

5000m:
14:33,02
3000m:
8:21,23
1500m:
3:54,15
800m:
1:54,99
< Tilbage