Ekspertområde
Caroline er ekspert på 2000m forhindringsløb.
Det hele startede med at min veninde fra folkeskolen hev mig med
til en træning, fordi hun mente at atletik var lige noget for mig.
Fra første træning af, tænkte jeg at "det her, det var det jeg
skulle leve af". Hverken spring eller sprint var jeg særlig god
til, men spydkast blev jeg ret hurtigt god til. I vinteren 2008,
kastede jeg mig for første gang ud i en 4 km cross. I mit første
løb sluttede jeg i top 10, og synes egentlig det der med at løbe
var fedt. Herefter begyndte jeg at løbe mere og mere, komme til
flere og flere træning, og ja - nu er jeg så her hvor jeg står i
dag. Dansk rekordholder på 2000m. Forhindring og én af Danmarks
bedste løbere på de længere distancer.
Bedste resultater
Min bedste tid på 2000 m forhindring satte jeg til øst
mesterskaberne i 2010 - hvor det samtidig blev til en dansk rekord.
Dagen før løbet havde jeg siddet og kigget på danske rekorder, på
bla. 2000 m forhindring der dengang var 7.19. 95, og tænkte at den
rekord ville jeg gerne slå i løbet af sæsonen. Den efterfølgende
dag følte jeg mig ikke vildt frisk, men det var jeg! Jeg havde det
rigtig godt i kroppen hele vejen - og kom da også i mål med
overskud. Da jeg kiggede på måltavlen så jeg at der stod 7.18.76,
jeg var jublende glad.
Tilrettelægning af træning
Jeg har en træner der tilrettelægger min træning, så den netop
passer til mig. Jeg er selv meget inde over min træning, men i
sidste ende er det min træner der bestemmer hvordan hel 'trænings
puslespillet' skal gå op. Det er vigtigt for mig at jeg for lavet
noget af det hele. At jeg både laver intervaller og restitutions
ture. Det er også meget vigtigt at jeg laver noget andet end bare
at løbe, f.eks. ved at lave noget styrke træning, da man bruger
mange muskel grupper når man løber.
Målsætning
I dette år ser jeg frem til et år med masser af internationale
stævner. Jeg træner frem mod især ungdoms VM i Lille i nord
Frankrig, hvor jeg godt kunne tænke mig at slå kravet på 2000 m
forh. Som sagt har jeg løbet. 7.18.76, og for at komme til UVM
skal jeg løbe 7.05.00. Det bliver hårdt, men jeg vil med. Derudover
træner jeg frem mod et stævne i Tyrkiet, European Youth Olympic
Festival, hvor kravet er lidt lettere end til UVM, da det kun er
for Europa. Her skal jeg nemlig blot løbe 7.10.00.
Styrker og udfordringer når jeg løber
Når jeg træner tænker jeg rigtig meget. Det er her jeg får luft
til hjernen, men det er også min hjerne der er min største
udfordring når jeg løber. Jeg er ikke så stærk psykisk når jeg
træner, og jeg bruger derfor meget tid på at sætte mig op til hver
træning. Dette er både godt og ondt, jeg bruger meget energi på at
tænke, men jeg er også fuldt fokuseret når jeg træner. Når jeg er
til stævner, bruger jeg ikke mit hoved så meget, men lader min
træner klare det hele. Jeg er god til at slå hovedet fra i de svære
situationer, og det er godt når man f.eks. løber de lange
distancer.
Seneste nyt
Efter en ellers ret dårlig sæson, sluttede jeg sæsonen rigtig
godt af på 2000 m. forh. Til DMU i august måned, satte jeg nemlig
pr og dansk rekord med ca. 8 sek. Jeg var meget glad, da det ellers
så ud til at være en sæson, med fiasko ovenpå fiasko. Det fine
resultat til DM, gav mig en plads til NM weekenden efter. Også til
NM var jeg igen under min forrige pr, og blot 3 sek fra min nye
danske rekord, hvilket var meget tilfredsstillende.
Efter sæsonens afslutning, har vi haft en pause på godt 2 uger. Vi
er igen begyndt på den hårde vintertræning, som skal føre os til
endnu bedre resultater i 2012.
Min målsætning for 2012, må være meget enkel. Jeg skal slå min
egen danske rekord, igen.
Nu står den på træning, træning og mere træning. Jeg træner lige
pt. 8 gange om ugen.
Personlige rekorder
- 2000m forh.:
- 7:10,91 - DUR 17 år
- 3000m:
- 10:32.54
- 3000m forh.:
- 11:30.94