Ekspertområde
Anne-Mettes specialitet er Marathon, hun elsker de lange
distancer.
Er 37 år, er født og opvokset i Hjørring, bor på
Østerbro sammen med kæresten Steen Walter. AM startede med at løbe,
da hun i 1995 flyttede til København for at læse til tandlæge.
Tidligere har hun blandt andet dyrket
gymnastik, springgymnastik og aerobic. Ved siden af løbet
arbejder hun som tandlæge i Københavns børnetandpleje, hvor hun har
arbejdet siden 2001, arbejdede her forinden et år i forsvaret som
tandlæge på Flyvestation Værløse. Er stadig tilknyttet forsvaret,
som reserveofficer.
Foretrukne udstyr
Løber i tøj fra Gore Running Wear. For at skåne sin
ryg, bruger hun sko fra flere forskellige mærker, Nike,
Asics, Adidas og Mizuno. De fleste af hendes sko er
stabile, med antipronationskiler, derudover anvender hun indlæg i
sine løbesko.
Sport
LØB!! Men desuden laver jeg en masse supplerende
øvelser, der skal hjælpe mig til at få en mere stabil ryg og
knæ, og dermed en mere effektiv løbestil.
Store oplevelser
Mit første marathon i København i 1996, at vinde
Københavns marathon i år 2002, 2003, 2004 og 2008 og naturligvis
min deltagelse i EM Marathon 2006 i Gøteborg, VM Marathon 2007 i
Osaka samt VM 2009 i Berlin.
Målsætning
Bevare glæden og motivationen ved løb samt at holde mig
skadesfri. Løbe et hurtigt efterårs marathon, formodentlig
Frankfurt. På sigt deltagelse ved OL 2012.
Foretrukne ruter
Klampenborg turen går man aldrig helt galt i byen med.
Ellers dyrehaven og de lange seje ture generelt. Så længe der er
nogle at træne sammen med, betyder ruterne ikke så meget. Det skal
være sjovt og socialt.
Løbestil/skadeshistorie
Overpronerer kraftigt og løber derfor med
indlæg. Jeg kunne ikke løbe marathon fra 1998-2002 pga
lændeproblemer og en operation i venstre knæ. Men fik kontakt til
fysioterapeut Anders Madsen, stifter af klinikken Sportsfyssen.
Han udviklede et særligt øvelsesprogram, så jeg kunne komme på
banen igen. Øvelserne virkede. I dag er der næsten ingen mén eller
problemer, bare jeg laver øvelserne. Det gør jeg 4-5 gange om
ugen.
Træning
Min træning er nøje tilrettelagt i samarbejde med Steen Walter,
således at jeg får trænet optimalt- og samtidig socialt. Løber
sammen med Team Richard Tirsdag, Torsdag og Lørdag. Jeg træner
mellem 150 og 220 km om ugen fordelt på ca 14
træningspas. Intervaltræning ca 2 gange om ugen alt fra
5x1000m til 24x1000m, tempoture 2-3 gange om ugen mellem ½-1½ time,
1 lang tur om ugen 1½-2½ time. Løber hver morgen til arbejde ca 9
km stille og roligt.
Personlige rekorder
- 5000 m:
- 16:51.91
- 10000m:
- 35:04.16
- 10km:
- 34:35
- 15km:
- 53:29
- 1/2 marathon:
- 1:15:41
- Marathon:
- 2:35:00