10. april 2011
Del denne side:

Weekendens løb

Der blev i weekenden løbet marathon i både Paris og Rotterdam, og Marathon Sport havde deltagere med begge steder.

Parismarathon_news

I Rotterdam deltog både Børge og Kent på den fulde marathondistance. Kent satte der ny PR i tiden 2:46:31, og ruten lever altså lidt op til sit rygte om at kunne levere hurtige tider. Børge kom ind i 2:48:27, hvilket for ham faktisk var et stykke fra PR. I forbindelse med marathonen afvikledes der også et 10 Km løb. Her blev Malene nr. 2 i tiden 37:04. Hun fortsætter altså med podieplaceringer. Det må have været en god weekend i Holland...
Vinderen på marathondistancen blev Kenyanske Wilson Chebet i tiden 2:05:27, mens den blandt kvinderne blev vundet af Philes Ongori (ligeledes Kenya) i tiden 2:24:20.

Du kan selv finde flere resultater fra løbet på den officielle hjemmeside.

I Paris deltog Peter, der forventede at løbe på omkring 3:05. Helt efter planen er det nok ikke gået; men han kom dog i mål på rigtigt fornuftige 3:18:02, og har helt sikkert allerede en ny marathon i kikkerten, hvor han kan gå efter ny PR.

Vinderen i Paris blev Benjamin Kiptoo (Kenya) i tiden 2:06:29, som sluttede stærkt af, og stak fra en 3-mandsgruppe med ca. 5 km til mål. Blandt kvinderne vandt Priscah Jeptoo (Kenya) i tiden 2:22:51, hvilket for hende var PR med omkring 4 minutter, hvorfor hun også var super glad for både sejren og tiden.

Find selv resultater fra løbet i Paris her.

nyhedsbrev

Nye Produkter