Trailaften Skovbrynet
I går afholdt vi vores første af tre trailaftener. Aftener, hvor
du som løber kan stifte bekendtskab med, hvad det vil sige at løbe
off-road i Danmark.
Og det er langt mere spændende end det måske lyder. Faktisk er
udfordringerne større end man skulle tro, og du kan helt sikkert få
pulsen op, hvor det virkelig batter - samt samtidig få en
ekstraordinær naturoplevelse med hjem i bagagen.
Du kan læse mere om de mange gode effekter ved trailløb her på Politikens hjemmeside.
Blandt andet kan du læse, at risikoen for overbelastningsskader
mindskes under trailløb, da belastningen fordeles på flere led,
sener og muskler, og træningen bliver mere alsidig. Endvidere får
man styrket balancen, smidigheden og styrken i sin overkrop
Vi havde flere leverandører med ude, så der var rig mulighed for
at teste en masse produkter: Sko, rygsække eller pandelamper.
Det forlyder, at alle fik en god gang træning og blev motiveret
til at prøve kræfter med mere natur.
Og så var der selvfølgelig goodiebags til alle samt
lodtrækningspræmier til de heldige.
Vi holder to lignende arrangementer senere på sæsonen, og du kan
købe din billet her i vores
webshop.