Nye blade på gamle træer – om glæden ved trailløb
Trailløb er som udgangspunkt ikke en ny løbestil. Passionerede
mandlige løbere har alle dage, undervejs på deres ugentlige
løbeture, forladt de nedtrampede skovstier for at begive sig ud i
terrænet.
Men hvad var det så, mændene fandt derude i det kuperede terræn,
længe før vi kvinder stødte til? De fandt glæden ved naturens
grønne luner, ved fuglesang og græssende hjorte. De fandt glæden
ved den friske luft og stilheden kun afbrudt af sprøde grenes
kvasen under løbeskoene. De fandt udfordringer i det ujævne terræn.
Nok til en tur mere, og til endnu flere ture ugen efter …
I mellemtiden tog vi andre asfalten til os. Kilometervis af grå
asfalt eller grusede parkstier lagde vi bag os, slog hjernen fra og
iPod' en til. I starten var det hårdt. Der var ikke overskud til at
tænke på andet end "længere og hurtigere". Læggene blev større, det
så godt ud i pumps, men anklerne værkede og bugmusklerne havde set
bedre dage.
Efter noget tid blev der plads til deadlines, indkøbslister og
sure pligter i hovedet under løbeturene. Løbeturene blev ensformige
og langtrukne, indtil vi en dag, sandsynligvis ved et tilfælde,
havnede ude i naturen.
Store spørgsmål
Som kvindelig løber i naturen gik det hurtigt op for os, at
planlægning af ugens indkøb og aktiviteter ikke længere var en
option undervejs på turen. På ridestierne stillede det bløde og
mudrede underlag hidtil usete krav til vores fødder, ankler og
knæ.
Små bakker, nedløb, grene, huller og vandløb udfordrede
ubønhørligt vores balance og koordination. Det store spørgsmål var
ikke længere take away eller alt godt fra køleskabet, men er der
sand eller vand længere fremme?
Pludselig hed kilometertiden 6 minutter! Hvordan kunne det ske?
Det havde jo både været sjovt og ned af bakke - i hvert fald noget
af tiden. Og hvad med pulsen? Pulsen som harmerede lystigt,
når vi angreb bakkerne med korte, rappe skridt eller kravlede på
alle fire op af stejle skrænter for bagefter at flyve skovbunden i
møde med lange kontrollerede spring.
Gode ben
Som månederne gik og løbeturene i naturen voksede i antal
og sværhedsgrad, opdagede vi, at den ekstremt ensidige træning på
asfalten af forlår og lægge var afløst af en underholdende og
varieret træning af lår, lægge, haser, coremuskler, overkrop og de
tidligere ukendte muskler omkring ankel og knæ. Snart så vi
overraskende godt ud - også uden pumps…
Vekslende underlag og mange små retningsskift, korrigeret
effektivt af muskler omkring knæ og ankel, satte vores reaktions-
og koncentrationsevne på prøve. Indkøbslister fyldte mindre og
mindre i tankerne, og vi tog os selv i at smile bredt, mens vi fløj
over skovbunden.
Inden vi fik set os om havde vi trænet timevis i kuperet terræn
i Dyrehaven, Hareskoven eller Asserbo Plantage. Måske havde vi også
nået at tilmelde os "Salomon Trail Tour" eller bare en trailaften
med Marathon Sport.
Plads til flere sko i entréen
For løbere der "aldrig går ned på udstyr", byder trailløb
heldigvis på gode undskyldninger for nye indkøb til turene i
terrænet. Trailløb er lig med svirpende grene, spidse torne,
harpiks og mudder. Alt sammen hård kost for dit løbetøj. For at
undgå at hænge i, kan det anbefales at løbe i tætsiddende tøj med
god udluftning - for ja, du kommer også til at svede!
Er der stadig plads til flere sko i entréen, er det værd at
overveje et par rigtige trailsko. Vil du opleve godt fodfæste på de
mudrede og stenede skråninger, er der ingen vej udenom trailsko med
en grov og profileret sål. Trailsko er desuden udstyret med en
lavere hæl, der sikrer, at du ikke så let vrikker om.
Uldsokker må der også til - for at holde varmen i de våde kolde
tæer, et par handsker og en gerne en energibar eller to. Husk for
alt i verden skiftetøj. Du er forhåbentlig smurt ind i mudder fra
top til tå, og hvem vil ikke gerne være lidt attraktiv - indtil
næste trailtur... Ses derude!