En banebrydende løber
Grete Waitz, født 1. oktober 1953, var allerede som 17-årig en talentfuld ung løber. Hun voksede op i en forstad til Oslo med sine to brødre Arild og Jan, som hun tidligt delte interessen for atletik med. Grete kæmpede, modsat de to brødre, også en brav kamp uden for banen for at opnå forældrenes opbakning til karrieren som atlet.

Kvindelige løberes deltagelse i organiserede løb ansås, i slutningen af 60'erne og helt frem til midten af 70'erne, for både upassende og utænkeligt. Amerikanske Kathrine Switzer blev i 1967 korporligt forsøgt smidt ud af Boston Marathon, mens Pierre de Coubertin, grundlæggeren af de moderne Olympiske Lege kaldte et OL med kvindelig deltagelse for "uinteressant, uæstetisk og upraktisk".

I Norge tegnede der sig et identisk billede af kvindelige atleters kamp for ligestilling på banen, og unge Grete Waitz måtte som en konsekvens af den manglende økonomiske opbakning til kvindelige topidrætsudøvere, ernære sig som skolelærer samtidig med udviklingen af hendes markante løbetalent.

Løbekarrieren tog for alvor fart og retning, da Grete Waitz i 1974 mødte træneren Jack Waitz. Han fungerede herefter som træner og sparringspartner for hende, også efter de giftede sig. Parret fik ingen børn.

Fra mellemdistance til langdistance
Grete Waitz udmærkede sig i starten af sin løbekarriere som mellemdistanceløber, primært på 1500 m, men også som terrænløber. Hun deltog i de Olympiske Lege i München, blot 19 år gammel, og senere i EM i atletik i Rom (1974) og Prag (1978), hvor hun begge steder endte på sejrsskamlen. Efter de mange flotte præstationer overvejede Grete Waitz reelt at trække sig som eliteløber, hvilket heldigvis blev forpurret af en udfordring fra hendes mand!

I 1978 fik Jack Waitz hende overtalt til at stille op til New York City Marathon, hvor hun som debuterende løber krydsede målstregen i tiden 2:32:30 - som vinder og verdensrekordholder for kvinder! Skønt rasende på sin mand og træner, da hun kom i mål med smerter fra top til tå, vidste Grete Waitz, at sejren var en milepæl i hendes liv.

Ved de næste 9 ud af 10 NYC Marathon stod Grete Waitz øverst på sejrsskamlen, og amerikanerne elskede hende. De mange sejre og hendes positive væsen gjorde hende snart til en løbelegende i USA, og sammen med Fred Lebow, karismatisk stifter af NYC Marathon, knyttede hun et dybt og varigt venskab.

Grete Waitz fortsatte med at vinde maratonløb helt frem til 1991, hvor hun trak sig som eliteløber. I løbekredse blev hun gennem alle årene mødt med stor respekt og interesse, omend hun først på sine sidste år slækkede på den meget "private" Grete Waitz og lod virkeligheden får et sjældent indblik i hende tanker og følelser.

I næste del af vores Grete Waitz artikelserie sættes fokus på hendes venskab med Fred Lebow og på den sygdom, der rammer dem begge med 14 års mellemrum.