Flotte Marathon Sport resultater i Challenge Copenhagen
København lagde i weekenden asfalt til det største triathlon
stævne i Danmark. Omkring 1700 atleter kæmpede mod sig selv på den
klassiske Ironman distance.
Det var første år at der blev afviklet Challenge Copenhagen, men
arrangørerne satser på at det bliver en tilbagevendende begivenhed.
Der var i hvert fald nogle festlige rammer for deltagerne- og vi
håber at det bliver gentaget næste år.
Marathon Sport havde også nogle deltagere med i konkurrencen.
Anders satte en rigtig flot ny PR ved at gennemføre i tiden
9:18:41, hvilket gør ham til hurtigste mand i Marathon Sport på
distancen, en super stærk tid. Lone var også rigtig stærk og vandt
sin aldersklasse 40-44 år, på 10:57:41. Stor respekt til de
to.
Desuden stillede vi med et rent pigehold i holdkonkurrencen, her
gennemførte de tre seje piger på 10:30:57.

Lone i fin stil ud på de sidste 14km.

Signe mangler "kun" 14 km.