Find den rigtige BH størrelse
Mange kvinder har en tendens til at vælge forkert sports-BH, når
de handler. Dette kan i høj grad gå ud over komforten; men også
give ømme skuldre og nakke mm.
Det viser sig, at 85% vælger en forkert sports-BH, hvis de ikke
spørger undertøjseksperten til råds, før de handler. Dette betyder,
at du med stor sandsynlighed vil vælge forkert, næste gang, du skal
købe BH. Forskning viser faktisk, at flere end otte ud af ti vælger
en sports-BH, som ikke giver brysterne den nødvendige støtte.
Belastningen af ligamenterne i brysterne øges, og ligeledes øges
risikoen for ømme muskler i f.eks. nakken. Er du rigtig uheldig -
eller stædig med din træning - kan du få en skade og dermed
være nødsaget til træningspause af kortere eller længere
varighed.
I et australsk studie fik kvinderne først selv lov til at vælge
den BH, de følte sad bedst og gav bedst støtte. Derefter blev de
målt af professionelle undertøjseksperter, som fandt frem til den
rette størrelse og pasform. Det viste sig, at hele 85 procent
havde valgt forkert - til trods for at de havde fulgt den
medfølgende vejledning, til punkt og prikke.
Det kan altså betale sig at rådføre sig inden man beslutter sig
for et køb. På I forms hjemmeside kan man læse
følgende otte gode råd, der sikrer, at man finder den rette
BH-model:
1) BH'en bør kunne fjerne en god del af den sved og varme, du
producerer. Spørg ekspedienten om bh'en er svedtransporterende. Gå
efter god kvalitet.
2) Skift BH med jævne mellemrum. En sports-BH holder typisk 6-12
måneder, afængigt af hvor ofte du bruger den og vasker den.
Herefter vil stoffet begynde at miste noget af sin elasticitet, og
dermed vil noget af støtten gå tabt.
3) Skal du arbejde på ryggen, fx ved yoga eller pilates, så
undgå en sports-BH med hægter bagpå, som kan genere, når du ligger
ned.
4) Gå uden om syninger, der gnaver eller generer. Klip
vaskemærket ud.
5) Prøv noget nyt. Selv om din favorit produceres år efter år,
kan der godt ske ændringer i både design og materialebrug, som
ændrer BH'ens effektivitet. Og dine behov kan også ændre sig. Så
lad dig indimellem friste af noget nyt.
6) Dine bryster skal have det godt i BH'en. De må ikke blive
mast så flade, at det føles ubehageligt, og det er også en fordel,
at de ikke rører ved hinanden.
7) Tjek størrelsen efter vask. I en svensk test fra 2007
krympede flere mærker så meget efter første vask, at de blev en
størrelse mindre. Følg vaskeanvisningerne nøje, så BH'en ikke
bliver for lille efter vask.
8) Det er altafgørende, at du mærker efter, hvordan BH'en
støtter, når du hopper og svinger med armene - altså efterligner
rigtig brug. Løb på stedet og sving med armene, når du prøver den i
stedet for bare at stå foran spejlet. Så bliver du meget klogere på
dens styrker og svagheder. Det kan du måske føles lidt pinligt at
gøre det i butikken, men det kan være spildte penge at lade
være.